s
Min Stjerne

- Nok mest kendte nummer fra "Håbets Hotel"-albummet fra 1989. Har været fast ingrediens på live-reportoiret lige siden, og vil formodentlig blive ved med at være det også i fremtiden. Det er en sang, alle kan synge med på, ligegyldig hvor meget, du kender til Michael og hans musik. Derfor et godt nummer at lægge ud med, hvis man ønsker at få folk med fra starten...


s
Sommer På Vej
- Endnu et af de numre, der er sikkert hver gang, Michael spiller. Og ingen tvivl om, at placeringen i år har været med til at sætte fart på publikum lige fra starten af sættet. Man bliver simpelthen i godt humør af den sang, og har svært ved at stå stille. - Den hører bare til ved en Falch-koncert.


s
Venus
- Stammer fra "Stævnemøder"-albummet fra 1996. Venus er efterhånden også blevet fast ingrediens ved en live-koncert med Michael Falch. Og det er fuldt ud berettiget, da det også er et nummer, folk kender og gerne vil høre...


s
Singler
- Historien om Mette fra Sønderborg har gået sin sejrsgang over hele Danmark. - Og på den sidste del af touren, kom der ekstra kolorit på beretningen om Michaels første kærlighed, idet vi igen enkelte steder fik lov at høre "Singler 2"; Et enkelt vers, der humoristisk fortæller om Mettes reaktion, da Singler blev udgivet. - Uden tvivl et nummer, der er kommet for at blive.


s
Dage
- Den første af sættets store overraskelser. Ved forspillet står man nærmest forvirret og tænker "Hvad mon det er for noget?" Og overraskelsen er stor, når det går op for én, at det er Dage. I sommerens rockede version har den virkelig fået et løft, som - uden at budskabet i sangen gik tabt - var med til at gøre den til et af højdepunkterne undervejs. - Ingen tvivl om, at der er mange, der gerne ser, den forbliver en fast del af sættet i fremtiden.


s
I Et Land Uden Høje Bjerge
- I sommers mødte jeg en pige, der fortalte, at hendes mor, da Høje Bjerge udkom, havde sagt til hende, at dette burde være den nye nationalsang. Ret betegnende for indholdet i Høje Bjerge, hvor en nærmere præsentation må siges at være totalt overflødig. - Har publikum ikke sunget med på de tidligere numre, så får de altid gang i stemmerne, når der tages fat på Høje Bjerge. En sikker vinder hver gang.


s
Cowboyblå
- Den anden af de store overraskelser, og vel nok sommerens bedste nummer. Ren nostalgi, idet det er længe siden, den har været spillet live. Og afgjort klædeligt for sangen, at den er blevet omarrangeret til en mere rocket og hurtigere version. Den er gået hen og blevet endnu et af de numre, man gerne så være en del af sættet i fremtiden.


s
Når Jeg Kommer Hjem
- Ja, den må vel også siges at være blevet en fast del af sættet, specielt her om sommeren. Og den er vel egentlig - om muligt - endnu mere aktuel nu end på udgivelsestidspunktet i 1996. Flere og flere bruger mere og mere tid på Internettet og foran fjernsynet, tildels på bekostning af familien. - Så selvom teksten måske umiddelbart virker lidt tynd, er det tekstmæssigt nok det nummer i hele sættet, der rammer tidens trend allerbedst.


s
Kære Vorherre
- Et af de lidt mindre kendte numre for den almindelige koncertgænger, men afgjort en meget positiv oplevelse. Endnu et af numre, der har fået et løft i den rigtige retning. Totalt omarrangeret og uigenkendelig indtil Michael begynder at synge. Og blev man overrasket ved Dage, så er overraskelsen om muligt endnu større dennegang. Det klæder sangen at den nu spilles i 4/4-takt og gør den unægteligt noget nemmere både at synge og klappe med på. Og de små finesser, der samtidig er kommet ind (bl.a. Oliver Steffensens lille guitarrif inden omkvædene), gør den unægteligt til en af de bedste numre i hele sættet.


s
Neonsolen
- Den gamle Malurt-sang har allevegne vakt jubel. Og med en guitarist som Oliver Steffensen til at spille en helt utrolig solo undervejs udviklede Neonsolen sig hurtigt til et af de numre, man virkelig så frem til og meget nødig vil undvære i fremtiden.


s
Spøgelser
- Også et af de numre, der er blevet fast ingrediens ved enhver Falch-koncert. Den bliver ved med at være lige aktuel, selvom den er skrevet i 1992. Og udover aktualiteten, så er der også så meget tempo over den, at folk stort set hver gang klapper i takt til introen. Så selvom der sikkert er mange, der gerne ser andre numre fra det album med på reportoiret, må den siges at beholde sin berettigelse som en del af sættet, ligemeget hvor "gammel" den efterhånden er.


s
Superlove
- Yderligere præsentation er overflødig. Superlove har været en fast del af samtlige af Michaels koncerter siden sommeren 1981, og må vel også siges at være det nummer, der er udsat for den største publikumsjubel ved hver eneste koncert. Den hører bare med, og at forestille sig en koncert med Falch'en uden den, er faktisk umuligt.


s
Den Eneste i Verden
- Vel nok en af de smukkeste tekster, Michael nogensinde har skrevet. I al sin enkelthed udtrykker den, hvad de fleste af os føler, når vi har fundet vores livsledsager. - Også den er blevet en fast bestanddel af sættet, og med placeringen som sidste officielle nummer, er det et af de numre, der bliver hængende længe efter koncerten er slut.


------------------------------------------------


s
Mød Mig i Mørket
- Mange har i løbet af sommeren stået noget uforstående overfor, hvor mon Mød Mig i Mørket var blevet af, så den spontane glæde, der herefter opstod, har gjort, at man efterhånden syntes, den i fremtiden skal spilles som ekstranummer.


s
De Vildeste Fugle
- Med Malurt er det Vi Ses Igen, og ved Falch - solo er det De Vildeste Fugle. Afslutningsnummeret, hvor man ved, at når den er spillet til ende, så er koncerten slut. Og sommeren 2000 var ingen undtagelse. De Vildeste Fugle hører simpelthen til som allersidste nummer ved en Falch-koncert.


-------------------------------------------------


Ved andre af sommerens koncerter, blev desuden spillet:


s
November
- Nummeret, Michael har skrevet til sin datter, er blevet spillet et par gange i løbet af sommeren. Største oplevelse afgjort Brundby RockHotel på Samsø, hvor Anna var med på scenen i en smuk duet. Det gjorde dybt indtryk, og gav pludselig November en helt anden betydning.


s
Det Ender Med En Blues
- Er vist kun blevet spillet 2-3 gange undervejs. En OK disposition, når man tænker på, hvilke andre numre, der er fra samme album, som man hellere havde set som en del af sættet.


s
Det Andet Land
- Har været med som ekstra-nummer og i stedet for Når Jeg Kommer Hjem. Og et af de numre, der har været lidt glemt de seneste år, så afgjort også et dejligt genhør med endnu en af de flotteste tekster, Michael har skrevet.

 

Sommertouren 2000
strakte sig over ialt 15 jobs, hvor man efterhånden som turnéen skred frem blev vidne til et mere og mere sammenspillet hold, der nød at være sammen på scenen. Derfor var det også næsten synd, da det var slut, for på det tidspunkt, var de blevet så sikre på hinanden, at der også blev plads til de små indslag på scenen, som er med til at gøre hver eneste koncert unik. Men det skal uden tvivl blive meget spændende at følge Holdet i fremtiden, der forhåbentlig byder på ligeså store koncertoplevelser rundt i Danmark.

 

Til toppen af siden Tilbage til listen over sætlister