Denne side skal ikke konkurrere med vores klubblad, og skal heller ikke på nogen måde bringe nyheder, som ikke sendes ud via almindelig post. Den skal derimod være med til at holde dig som medlem a'jour med, hvad der sker i klubben netop nu...

14.07.2003: Så er Falkeblikket afsendt herfra... - I bør modtage det i løbet af et par dage...

 

28.06.2003: Jeg har tidligere skrevet, at der ville blive udsendt blad i maj måned, men pga. koncerten på Skråen, hvor jeg vil forsøge at stable noget på benene i klubregi samtidig med at jeg ville skaffe nogle billetter til en konkurrence, har jeg valgt at lave lidt om på selve bladet, men det ligger stort set klart nu, og jeg forventer at sende det ud i løbet af uge 27.

 

13.05.2003: Selvom der stort set ligger et blad klar til tryk om "De 3 Tenorer", er antallet af medlemmer ikke så stort, at der er økonomi til at trykke det normale antal blade. Derfor er jeg ved at regne frem og tilbage og lægge til og fra nået frem til en model, der hedder to blade af en tykkelse, der er lidt mere end det normale - dvs. et sted mellem 30 og 40 sider + et blad, der nærmest bare bruges som en opdatering af klubbens arbejde. Sidstnævnte bliver så sendt ud i løbet af et par uger til alle medlemmer. Heri vil I også kunne læse den endelige model for de kommende bladudgivelser. Bl.a. regner jeg med at kombinere "De 3 Tenorer" og "Rundt om Michael" i et blad, men alt det kan I læse meget mere om i det lille særnummer, der kommer af Falkeblikket i løbet af maj måned.
Vores træf forløb over al forventning, og der er kommet flere henvendelser på en gentagelse senere på året. Jeg håber, der bliver mulighed for at arrangere noget i løbet efteråret, men det hører I nærmere om, når vi kommer lidt tættere på. I mellemtiden kan du så kigge lidt på billederne fra vores første træf.

 

16.03.2003: I løbet af de uger, vi kommer ind i nu (uge 12) vil der blive sendt brev ud til alle deltagere i træffet den 28.3. Har du tilmeldt dig (og betalt for deltagelsen) og ikke hørt noget senest mandag den 24.3., så send mig en mail, da der så er gået noget galt i tilmeldingsfasen...
Indholdet af Falkeblikket 7. årgang nr. 1 begynder så småt at tage form - temanummer om "De 3 Tenorer"... Da jeg synes, der skal lidt med fra træffet, forventes det udsendt medio april...
Falkeblikket 7. årgang nr. 2 bliver et temanummer med titlen "Rundt om Michael Falch" - dvs. vi kigger nærmere på de folk Michael gennem årene har haft et tæt samarbejde med... - Har du nogle forslag i den retning, må du meget gerne sende mig en mail, hvor du beskriver dine ønsker

 

25.01.2003: Falkeblikket, 6. årgang nr. 3, december 2002 burde være ude til alle medlemmer nu sammen med kontingentfornyelse og nye vedtægter.
I har derfor også erfaret, at jeg har været nødsaget til at udsætte vores arrangement til den 28. marts pga. rygproblemer... - Forhåbentlig skaber det ikke problemer for jeres deltagelse...

 

09.12.2002: I Falkeblikket, 6. årgang nr. 2 skrev jeg at vores hjemmeside ville være fuldt opdateret i løbet af en måneds tid, men som I nok har opdaget, bliver der ved med dels at komme nye idéer til undersider og dels at blive lagt mere ud på allerede eksisterende sider, derfor er vi ude i noget, der hedder løbende opdatering, og siden vil formentlig hele tiden kunne udvikle sig...
- Derfor kan man vel ikke just kalde det for en fuld opdatering, men derimod løbende udbygning... Denne udbygning vil givetvis kunne fortsætte langt ud i fremtiden - eller så længe, der er diskplads hos udbyderen (og så længe klubben eksisterer), så derfor vil DVF-siderne fortsat opdateres løbende og vil altså nok ikke på noget tidspunkt blive færdige, idet der jo hele tiden kan føjes nyt til siderne...
December-bladet begynder så småt at tage form; "En anderledes Michael" er temaet, hvor kigges nærmere på bøger, der har artikler af og om Michael Falch... Med bladet følger også indbetalingsblanket for 2003, da der har været en overvældende interesse for at klubben fortsætter :-)
Tilmeldingerne til træffet i januar 2003 fortsætter med at komme - nu er vi oppe på over 20 personer. men lad mig endnu engang opfordre jer allesammen til at møde op til en festlig aften - vi skal jo helst over de 50 personer, ikke???
Jeg har fået opgraderet min computer siden sidst, og derfor er mit adressekartotek blevet slettet, så jeg vil opfordre jer til at sende en mail til klubben med oplysning om jeres mailadresse, så jeg igen kan få jer alle ind i kartoteket...

 

26.11.2002: Tilmeldingerne til vores træf i januar 2003 begynder så småt at komme - der er 12 personer, der på nuværende tidspunkt har tilmeldt sig - så jeg vil endnu engang opfordre jer allesammen til at møde op i Roskilde 24.1. Jeg er så småt gået i gang med at finde frem til mad til arrangementet, og regner med at jeg ender med noget buffet-agtigt, på den måde bør der være noget for enhver smag...

 

04.11.2002: Oktober-nummeret af Falkeblikket er afsendt (som B-Post) herfra torsdag den 31.10 om aftenen, så I bør alle have det senest i morgen tirsdag...

 

30.10.2002: Jeg skal afhente bladene i morgen torsdag 31.10, og får så pakket og sendt ud om eftermiddagen, så nu varer det ikke så længe, før I sidder med et nyt blad i hånden.

 

27.10.2002: Trykkeriet har netop meddelt mig, at deres off-set-maskine er gået ned, og derfor bliver Falkeblikket forsinket 1-2 dage - dvs. bladet kommer retur til mig sidst i næste uge, men jeg satser stadig på, at det kan nå ud til jer inden uge 44 er omme, da alt andet vil være klart på det tidspunkt, så jeg kun lige skal putte bladene i jeres kuverter.

 

22.10.2002: Bladet kommer retur fra tryk mandag eller tirsdag i uge 44, så bladpakkerne er klar til udsendelse senest onsdag, så I har dem sidst i næste uge...

 

18.10.2002: Bladet afleveret til tryk i dag, forventes retur sidst i næste uge, hvorefter det sendes ud til medlemmerne.
Sidste detaljer omkring vores træf er nu på plads - det kommer til at foregå i Roskilde 24. januar 2003, men det kan I læse meget mere om i bladet...

 

03.10.2002: Falkeblikket, oktober 2002 er næsten færdigt, og forventes udsendt til jer medio oktober. - Det afleveres til tryk i uge 41, og sendes ud, så snart jeg har det retur. Omdrejningspunktet er i høj grad "Hjemveje", men da bladet er "svulmet en del op" dennegang kan du også glæde dig til at læse en masse andre nyheder.

Som I kan se, er jeg så småt i gang med at opdatere vores hjemmeside, som jeg håber igen kan blive et aktiv for klubben.

Jeg er i fuld gang med at arrangere et træf først i det nye år, så du kan allerede godt på nuværende tidspunkt sætte kryds i kalenderen ud for den 24. januar 2003.

 

Til toppen af siden