Scenemennesket Michael Falch
Michael har ikke kun slået sine folder på det hvide lærred. - Han har også gjort sig på de skrå brædder.

I 1989 havde Michael sin hidtil seneste rolle i en spillefilm. Dermed var det dog ikke slut med at prøve kræfter med skuespilleriet. Allerede i 1990 kastede han sig ud i en ny rolle. Dennegang på Bellevue Teatret, hvor han var med i opsætningen af ”Maria og Woyzeck”. Samtidig med at han skrev musikken sammen med Anne Dorthe Michelsen, spillede han selv rollen som gøgler.

”Maria og Woyzeck” er skrevet af Georg Büchner i 1836/37, og handler kort fortalt om to unge menneskers kamp for overlevelse, om at finde mening – at søge moral og skønhed – i et samfund uden moral – og i dette konfliktmøde går alting galt og de bliver begge indirekte dødsdømt.

Anmelderne modtog stykket med noget blandede følelser. Der var dog enighed om, at Michaels debut i teaterverdenen tegnede lovende.

På trods af dette holdt Michael, efter ”Maria og Woyzeck” en længere pause fra de skrå brædder og andet, der havde med skuespil at gøre. I stedet helligede han sig helt frem til 1994 arbejdet med musikken. Det var i den periode, at Malurt med bragende succes vendte tilbage til den danske rockscene.

Da Malurt i ’94 blev sat på vågeblus, var det blevet tid for ”The Glorius Beatles Circus Show”. Godt nok var han ikke selv direkte involveret i de forskellige optrædener, men det skal alligevel nævnes som en del af hans teaterkarriere, da det ord, der bedst beskriver, hvad der foregik, må være totalteater!

Beatlesshowet var en del af Århus festuge, der det år fyldte 30. Samtidig var det 30 år siden, Beatles optrådte i Danmark, så man havde i den anledning valgt at sætte fokus på 60’erne med temaet ”Twist and Shout”. Showet var en hyldest til det vel nok største band, der nogensinde har eksisteret.

Arrangørerne ønskede at give publikum oplevelsen af musikken, visionerne, billederne og drømmene i Beatles’ tekster. Det blev gjort ved, at der til hver af de 30 numre, blev knyttet en lille forestilling, der på sin egen måde levendegjorde de enkelte tekster. Det hele kædet sammen af Radiounderholdningsorkestret og solisterne, der, udover Michael Falch, var Dodo, Majbritte Ulrikkeholm og Michael Bundesen.

I dag har de fleste – i kraft af ”Singler” – fået et lidt større indblik i, hvad Beatles har betydet for Michael. Men dem, der dengang oplevede Beatlesshowet, kunne i programmet bl.a. læse historien om den aften han cyklede hjem igennem Sønderborg, og pludselig fra Ungdomsklubben hørte noget, der lød som SA LOP TU, JÆ-JÆ-JÆ!

Det var Michaels første bekendtskab med Beatles, fortæller han videre. Samtidig beretter han om, hvordan Beatles blev til et hemmeligt værktøj for ham, der av ham følelsen af, at der et sted ude i verden fandtes ligesindede som han havde indgået en pagt med. Pagten handlede om at overleve med sin smerte...............

 

 

Jeg er fan af Michael Falch
- Indlæg til "Mig og Michael" skrevet af Charlotte Jørgensen, København

11. maj 1998.

Her i maj går jeg rastløs rundt og glæder mig afsindigt til at komme ud og se Michael til sommerens koncerter. I et forsøg på at få noget af denne rastløshed ud, vil jeg prøve at skrive et bidrag til til rubrikken ”Mig og Michael”.

Michael og hans musik har været med i mere end halvdelen af mit liv, hvilket vil sige, fra jeg var ca. elleve år til i dag, hvor jeg er 23. og jeg er overbevist om, at det vil blive ved med at forholde sig sådan.

Jeg havde i lang tid troet, at det at være fan, var noget, der hørte teenageårene til, og at fanklubber var for hysteriske teenagere…

Der sker så det, at ”Stævnemøder” udgives – en suveræn oplevelse! Jeg syntes dog, jeg opførte mig noget underligt… Jeg var ret entusiastisk i forhold til at købe aviser mht. anmeldelser og interviews. Og fulgte også nøje med i fjernsynetsprogrammet mht. evt. interviews o.lign.

Jeg var i det hele taget meget berørt af tekst og musik fra ”Stævnemøder” og min entusiasme kunne jeg ikke blive ved med at undskylde med, at jeg var teenager – det begyndte i hvert fald at knibe.

Entusiasmen var heller ikke blevet mindre, da billetterne til ”Stævnemøder-touren” var i hus, men tung var gangen tilbage, da touren blev aflyst. Jeg havde rigtig ondt af mig selv. Med lidt fornuft fik jeg dog et lidt andet perspektiv på, at det måtte være værst for Michael. Det medførte, at jeg for første gang sendte Michael en hilsen – med ønske om god bedring.

Og det var en selvfølge, at turen gik til ”Viften” i Rødovre, da Michael var kommet på benene igen og tog på ”De 3 Tenorers” anden tour. Jeg var temmelig overgearet, og har sikkert været ved at drive min veninde til vanvid. På et tidspunkt kigger hun på mig og siger: ”Helt ærligt, Charlotte, se dog at få indhold i dit liv”. En ret banal sætning, men den gjorde, at jeg blev klar over, at dét at være Falch-fan, var en del af indholdet i mit liv. Et indhold, jeg ikke havde – og for den sags skyld ikke har – lyst til at ændre på, uanset alder...............

 

...Og således stopper artikel-uddragene fra dette blad. Har du lyst til at læse dem i sin fulde længde, kan du melde dig ind i De Vildeste Fugle. Læs evt. mere om medlemskab eller meld dig ind nu vha. en mail til klubben

Udover de viste artikler, kan du i bladet også læse vidste du, fuglekassen, flere indlæg til "Mig og Michael", original-tekst til Åh, Irma oma.

 

 

Til toppen af siden Tilbage til listen over klubblade