Ensomme Michael
En gammel drøm om at tage på solo-turné har Michael netop ført ud i livet. Vi har her oplevet en helt ny side af entertaineren Michael Falch

Tilbage i februar ‘95 tog Michael for første gang ud på en lille soloturné. Foreningen Musik & Ungdom stod bag, og koncerterne foregik på små steder, hvor han ellers normalt ikke ville komme.

Koncerterne blev - ligesom dennegang - omtalt som “En aften med Michael Falch - solo”. Når man så indfandt sig ved koncerterne, var overraskelsen stor, når man opdagede, at han slet ikke var alene... Peter Viskinde var også med! - Det stod jo ikke omtalt nogen steder. Michael fortalte, at det var kommet i stand, da han havde bedt om lov til at låne Viskindes bil til turnéen. Viskinde havde så selv foreslået, at han jo ligeså godt kunne tage med. Michael var ekstrem glad for at have én mere med på scenen, for så var der en at dele ansvaret med.

I år har han så reelt fået ført den gamle drøm ud i livet. Dennegang har han været helt alene på scenen! Det må kræve et enormt mod og samtidig må der også ligge et kolossalt pres på hans skuldre. Og så vidt vides, skulle han også først “tage mod til sig”, før det blev en realitet... Godt, at han fandt modet, for denne turné har

givet et helt nyt billede af, hvad han står for! Og i allerhøjeste grad også bevist, hvilke talenter, han indeholder.

Manglende talent?
I årenes løb har diverse kon-certanmeldere indimellem postuleret at Michael Falch ikke har den helt store sangstemme. Måske de har haft ret på daværende tidspunkt, men efter hans solo-optrædender er deres ord blevet gjort til skamme. Når det er så intimt (og uden den normale “kæmpelyd”), kommer hans stemme virkelig til sin ret, og man fornemmer tydeligt, at “manden” faktisk kan synge.

Det er desuden blevet sagt (også af Michael selv), at han ikke ligefrem er nogen gudsbenådet musiker. Måske ikke... Men det må vel kræve en del - rent musikalsk - at akkompagnere sig selv gennem to timelange sæt...

Han er entertainer
Sådan en optræden består jo selvsagt ikke alene af sangene. - Der må også indlægges små historier undervejs - af hensyn til totaloplevelsen. Og en totaloplevelse var netop, hvad vi fik rundt om i landet. Først og fremmest i kraft af hans musik og tekster, men i allerhøjeste grad også fordi han virkelig er en suveræn entertainer.

Michaels små anekdoter fra hans eget liv var i høj grad medvirkende til at gøre oplevelsen endnu større! Det er nok længe siden, der er blevet grinet så meget i en koncertsal, som der blev under beretningerne om hans første skitur. Det samme gjorde sig gældende under sangen “Singler” (eller hvad, han nu ender med at kalde den). Her sad man på én gang og syntes, det var lidt synd for ham, men samtidig kunne man altså heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Der var selvfølgelig adskillige andre sjove elementer undervejs, men disse to var nok de mest markante.

Nu var det hele jo ikke bare skæg og ballade - der var også alvor iblandet. Bl.a. hans små vink med vognstangen til den igangværende hjemlige flygtningedebat. Ingen kan vist være i tvivl om, hvad han mener om den sag...

Et andet af de mere alvorlige øjeblikke - hvor man nærmest fik gåsehud - var, da han præsenterede og fremførte det nye nummer “November”. Uanset hvem, den sang er skrevet til, så kan alle bruge noget af det, han synger om. - Eller måske endda identificere sig med de følelser, den omhandler...............

 

 

Kære De Vildeste Fugle
Af: John Poulsen

Ja, det lyder næsten som en dagbog... Det er det faktisk også. Jeg vil fortælle lidt om den sidste solotur.

Michael har åbenbart længe gået med drømmen om at få lov at spille solo, så efter længere tids øvning - både med klaver og guitar - skulle det første prøvejob finde sted på Oure Idrætshøjskole.

Nu har jeg kendt Michael et stykke tid... Det er meget sjældent, jeg har set ham nervøs. Det var lige omkring Folketingsvalget, men både koncert og valg gik planmæssigt.

At Michael kaster sig ud i at spille klaver, giver numrene en helt anden dimension. Det bliver meget intimt. “De Vildeste Fugle” stod utroligt stærkt. Og “Hun Vil Ikke La’ Mig Gå Ned” blev med hjælp af lyset og de levende lys i baggrunden nærmest et helt teaterstykke.

Det er en speciel følelse at køre rundt i Danmark med et lille hold. Med det mener jeg, når man er vant til at hele bandet er med. Her på turen var vi kun tre mand, så vi måtte uddele en “masse” opgaver til hinanden. Mine egne roller var: Chauffør, turmanager, lysmand og baggearsmand. Men jeg nåede heldigvis at blive “fyret” som turleder, da jeg ikke kunne finde igennem Vejle!...............

 

 

Sang til eftertanke
- Indlæg til "Mig og Michael" skrevet af Majbritt Duelund fra Bjerringbro.

Denne lille solstrålehistorie fra virkelighedens verden, som jeg gerne vil fortælle, handler om, hvor stor betydning sangen “Den Eneste i Verden” har haft for mig. Men det er også samtidig en stor tak til kunstneren bag denne smukke sang, nemlig Michael Falch. Sangen stammer fra LP’en “Spøgelser”, som Malurt udsendte i foråret 1992.

I 1992 fik jeg konstateret leukæmi (blodkræft). Og som det nok gør for de fleste, der får stillet denne diagnose, kom det som et stort chok for mig. Men med god opbakning fra familie, venner og bekendte samt utrolig dygtige og søde læger og sygehuspersonale omkring mig, gik det “nemmere” i den svære tid.

Sidst, men ikke mindst, havde jeg noget andet, som var mig til meget stor hjælp. Bl.a. til at få tankerne rettet fremad i svære stunder og lede dem derhen, hvor der var lys forude. Igennem sangen forstod jeg også, at selvom livet ikke altid er lutter lagkage, så er der altid en god grund til at komme videre. Bl.a. ved hjælp af mine drømme om f.eks. alt det, jeg endnu ikke havde nået at opleve og prøve, som jeg gerne ville.

Hvordan jeg brugte teksten:
Som Michael Falch har skrevet først i sangen, “Jeg håber at du, vil gå gennem mørket, og finde din vej tilbage”, tolkede jeg, som når jeg igennem sygdomsforløbet syntes, at det hele så uoverskueligt og håbløst ud, så var der altid en vej at gå ad - efter at mørket var passeret.

Linierne “Pust ikke lyset ud, men tænd, for jeg vil se dig le igen”, sagde meget klart til mig, at jeg skulle bevare gnisten, troen og håbet på, at jeg kom igennem dette her. Derefter kunne jeg være glad og i godt humør igen, for jeg var sluppet igennem “nåleøjet”. Især da jeg havde fået at vide, at der var 20 % chance for at overleve.

Så kommer vi til linierne “Der er ikke noget at være bange for”. Dem brugte jeg på den måde, at da lægerne - samt resten af personalet - fortalte mig alt i forløbet, og gjorde alt, hvad de kunne, for at få mig rask, så var jeg i trygge hænder. Derfor var der ikke noget at være bange for.

Den meget sandfærdige linie “Hvis dine vilde drømme, nu bli’r væk, hva’ så”, siger jo sig selv. Det var utrolig vigtigt, at jeg havde drømme om, hvad jeg gerne ville foretage mig frem i livet - og holde fast i dem! Jeg havde også så meget, jeg drømte om at nå, da jeg kun var 21 år. Så uden mine drømme, hvad var der så at kæmpe for?...............

 

...Og således stopper artikel-uddragene fra dette blad. Har du lyst til at læse dem i sin fulde længde, kan du melde dig ind i De Vildeste Fugle. Læs evt. mere om medlemskab eller meld dig ind nu vha. en mail til klubben

Udover de viste artikler, kan du i bladet også se vidste du, fuglekassen, flere indlæg til "Mig og Michael" oma.

 

 

Til toppen af siden Tilbage til listen over klubblade