Som om vi kender hinanden
Af: Michael Falch

“I have a friend I’ve never seen; He hides his head inside a dream”
- Neil Young: Only love can break your heart, 1970.

Der kom to breve til mig i dag. I det ene lå en ny CD med mit store idol, Neil Young, mens det andet var dét, man plejer at kalde et fanbrev. Lad os kalde afsenderen Tina fra Roskilde. Det fremgår af hendes brev, at hun er en ung kvinde, der har fulgt mig i årevis, og at det er mit seneste album, “Stævnemøder”, der nu giver hende anledning til at sende mig en hilsen. Hun skriver: “At jeg tillader mig at skrive til dig, skyldes, at jeg - igen - oplever, at nogle af dine sange er som talt ud af mit hjerte. Det er som om, vi må kende hinanden.”  Hun fortsætter med at skildre, hvordan sangene har hjulpet hende gennem nogle svære begivenheder i hendes eget liv. Det er et smukt og smertefuldt brev.

Jeg ved, hvad Tina taler om. Når jeg nu åbner det nye album med Neil Young og lægger CD’en i afspilleren, er det som at få besøg af én af mine allernærmeste venner. Og selv om jeg faktisk har mødt Neil Young en enkelt gang, så er jeg langt fra berettiget til at bilde mig ind, at jeg overhovedet kender ham. Men det gør jeg alligevel, fordi mange af hans sange er “som talt ud af mit hjerte”, som min veninde Tina skriver om forholdet mellem musikelsker og sangskriver.

Jeg havde før haft både John Lennon og Leif Roden fra det danske syreband Alrune Rod som idoler. Senere kom Peter A.G. fra Gnags og Bruce Springsteen med i klubben. Men mit “venskab” med Neil Young begyndte nede i Tønder Kino. Det har været i 1971; jeg var 14 og langhåret, og biografen havde for en gangs skyld været fremme på beatet og viste en film om det amerikanske ungdomsoprør. Af filmen husker jeg kun lydsporet. En sang, jeg ikke kendte: “Helpless - helpless - helpless” gentog en tynd krakelerende stemme skæbnesvangert i en guddommelig melodi. Mens biografen blev tømt, sad jeg alene tilbage i håb om at få opklaret sangerens identitet i rulleteksterne. Written and performed by Neil Young, stod der. Jeg var ramt; jeg var rystet.

Hos Tønders førende pladeforhandlere, Radio-Rasmussen og Radio Magasinet kendte man ikke til nogen Neil Young, men ude hos to lidt ældre piger, veninderne Jette og Bente, stod den splinternye After the Gold Rush”. Jeg fik fusket mig ind i deres selskab til næsten to års dagligt halvreligiøst samvær med den canadiskfødte amerikaner, Neil Youngs plader på grammofonen.

I sommeren ‘73, hvor det ellers var glitterrock fra Sweet, Slade og Bowie, der tegnede tiden, var jeg på sprogkursus i England. Der var en mørkhåret københavnerpige, som jeg havde uhyre svært ved at gøre mig interessant overfor. Men da jeg hørte, at hun havde Neil Youngs Harvest derhjemme, kendte min charmeoffensiv ingen grænser. Vi blev kærester, og det har vi været siden, gennem ups & downs med Neil Young som lydspor.

Næsten alle musikelskere har et helt specielt forhold til én bestemt sanger og sangskriver. Det er som om, netop denne sangers stemme bryder gennem vores forsvarsværker og går direkte i vores inderste sjæleliv. Vi kan have svært ved at forklare stemmens særlige tiltrækningskraft - vi kan bare konstatere, at vi usvigeligt sikkert bliver rørt og ramt af den. Fra højttalerne taler et andet menneske højt til os...............


 

Fra Skælskør til Tivoli
- via Fyn og Jylland

Skælskør, Ishøj, Kolding, Odense, 5-Øren, Skælskør, Midtfyn, Bork, Langeland, Herning, Nyborg, Frederiksværk, Tivoli.

Fra den lidt usikre start ved “prøvekoncerten” i Skælskør den 2. maj til deres brag af en afslutningskoncert i Tivoli den 29. august, har Michael og Co. givet mig en uforglemmelig sommer.

Michaels live-sommer har bestået af 20 jobs, hvor jeg selv har været tilstede ved de 13. Det virker lidt overvældende, nu, hvor jeg ser det på skrift, men det har det afgjort ikke været. Det skyldes nok, at jeg har fået fordelt mig rimeligt ud over hele turnéen.

Efter næsten 2 års ventetid - og ovenpå efterårets skuffende aflysninger, var jeg nærmest i den syvende himmel da fredag den 2. maj endelig oprandt. Og selvom jeg var røget ind i en gang influenza, var der ikke 10 vilde heste, der kunne afholde mig fra at tage afsted. Samtidig med forventningens glæde, havde jeg dog også lidt bange anelser over, om han/de overhovedet ville være i stand til at leve op til mine skyhøje forventninger.

Kosmorama i Skælskør er et lille intimt sted, hvor der ikke kan være ret mange mennesker. I mine øjne et genialt sted til en “prøvekoncert”, som Michael havde kaldt den.

Præcis kl. 21 gjaldede Poul Reichhardts “Er du dus med himlens fugle” ud af højttalerne. Publikum virkede lettere overrumplede over denne start, men da den første forbløffelse havde fortaget sig, begyndte folk så småt at synge lidt med. - Det virkede egentlig meget godt, og var også en god måde at komme i gang på.

De spillede 2 sæt, og på trods af, at der var lidt nervøsitet at spore hos alle parter, leverede de en solid indsats, hvor især Michaels glæde ved igen at stå på scenen, gjorde et stort indtryk på mig. Også resten af bandets umiddelbare spilleglæde var tydelig, og det smittede af på publikum, der i starten var lidt tilbageholdende. Men efterhånden som koncerten skred frem, rejste folk sig op og deltog aktivit i koncerten.

Så det endte med at blive en helt igennem dejlig aften, hvor der var godt gang i både band og publikum. Mine forventninger havde heldigvis ikke været for høje.

Dagen efter stod der så Ishøj Byhave på programmet. En lidt anden type koncert. For det første var det udendørs, og for det andet var det et gratis arrangement.

Her benyttede de også “Er du dus med himlens fugle”, men i dag havde det en lidt anden effekt. Det hang selvfølgelig sammen med, at de blev præsenteret, og da Poul Reichhardt så væltede ud af højttalerne, og der ikke kom nogen Michael Falch på scenen, blev folk lettere skuffet. Så på denne måde virkede det desværre lidt malplaceret. Ærgerligt nok, for idéen er ellers god...............

 

 

Kurt Poulsen

Jeg har fået deen store ære, at skrive lidt om min musikalske karriere samt mine oplevelser gennem en del år med Michael Falch. jeg vil gerne indledningsvis sige, at Michael Falch gennem 80'erne var et af mine største danske idoler, så det var derfor en ekstra stor oplevelse at spille med ham i forhold til så mange andre kunstnere/sangskrivere.

Mit eget musikliv startede i 1978, da jeg, 12 år gammel, sammen med min tvillingebror John på bas og min storebror Kim på trommer lavede bandet “Skeltun-band”. Jeg er vokset op i en lille by lidt udenfor København, der hedder Ganløse, hvor al vores fritid gik med sport og musik. Musikken overtog dog hurtigt. I 1980 startede vi bandet “T7” sammen med en noget ældre fyr, Finn Laursen (guitar). Han må nok siges at have været vores læremester og i høj grad manden, som har lært os næsten alt, hvad vi kan i dag.

I den sidste tid i “T7” (1985) mødte jeg en sangerinde ved navn Rie Rasmussen fra Lyngby. Hun kunne synge rock-musik. Foruden at blive kæreste med hende (og stadigvæk er det efter 12 år...!!) dannede vi sammen “Rie-band” - dog uden storebror Kim. Vores familie var i mellemtiden flyttet til Gladsaxe, og vi havde stor succes med “Rie-band” og vandt et par musikkonkurrencer. Da pusten var gået lidt af “Rie-band” dannede vi bandet “Venus”, nu med storebror Kim på trommer.

Det var i denne “Venus”-tid, vi indledte kontakten med Michael. Vi havde et par gange sendt ham et bånd med vores materiale. Michael boede lige i nærheden, så vi syntes, det kunne være spændende at høre, hvad en “proff” ville sige. Han har hvergang været utrolig imødekommende og meget villig til at give os gode råd og forslag til, hvad vi kunne gøre bedre.

Jeg var nu forsanger og guitarist, mens Rie tog sig af kor og percussion. det blev der dog hurtigt lavet om på, og snart var Rie i front og jeg holdt mig til guitaren.

I ca. 1990 spillede “Venus” til et arrangement på Gladsaxe Ungdomsskole, og Michael var en af tilskuerne. Han boede jo i området og havde sikkert lyst til at høre, hvordan musikken havde det i hans kommune. Vi spurgte, om han havde lyst til at spille et nummer med os, og det ville han til vores store overraskelse gerne. Vi spillede “Superlove”, og vi var selvfølgelig sk... stolte. Der gik et stykke tid, før vi stødte på Michael igen, men vi tror nok, at han “holdt lidt øje med os” de efterfølgende år, for i 1994 spurgte han mine brødre og jeg, om vi ville spille med på “AB-sangen”. Den opmærksomme Michael-fan ved selvfølgelig at “AB-sangen” er Michael Falch’s klubsang til AB’s fodboldhold.

 “Venus” eksisterede til ca. 1993. Vi led uhelbredeligt af metaltræthed, og vi gjorde os selv en tjeneste ved at søge nye græsgange. I mellemtiden havde vi drenge fra “Venus” lavet vores eget orkester - “Brotherhood in trouble”. Vi spillede i starten 50’er Elvis-rock med 90’er-lyd og stil. I dag spiller vi egne numre, med enkelte numre skrevet af Michael og Peter Viskinde. Bandet lever i bedste velgående, og spillede i øvrigt et kanonjob på Langeland denne sommer, hvor Michael “sneg” sig ind på scenen og sang med på vores sidste 2 numre - meget festligt...............

 

 

Michael Falch og Malurt i Roskilde
- Indlæg til "Mig og Michael" skrevet af Thomas Lundstrøm fra Slangerup.

Klokken var halvsyv om aftenen den 15. marts 1991. Vi ankom til Roskilde i god tid, før Michael Falch og Malurt gik på scenen i kulturhuset “Gimle”. Vi var taget afsted fra Slangerup for en lille lokalradio. Med i lommen havde vi en aftale om at lave et interview med det danske svar på Springsteen. Ventetiden slog vi ihjel i en boghandel. Vi havde nemlig tænkt os at indkøbe en tusch, for at få Falch’s autograf på vores medbragte promotion-covers. Det tog ikke mere end højst tre minutter at indkøbe en sort filtpen. Resten af tiden slog vi ihjel på Roskildes grillbarer. Det lokale ros virkede truende, men vores optimistiske sind guidede os igennem denne “storbys” farer.

En halv times tid før dørene blev lukket op, stillede vi os pænt i kø og ventede på at blive lukket ind til årets oplevelse. Vi havde fulgt udgivelsen af albummet “Tossede Verden” gennem Genlyds promotionbreve og intens telefonkontakt med selskabet. I aften skulle vi ikke bare nyde koncerten med Michael Falch og Malurt, men også have den ære at interviewe et af dansk rocks store navne.

Da dørene blev lukket op, var der en skubben og masen. Et højt "Vi er på gæstelisten" fik ledet os udenom mængden og direkte ind til garderoben...............

 

...Og således stopper artikel-uddragene fra dette blad. Har du lyst til at læse dem i sin fulde længde, kan du melde dig ind i De Vildeste Fugle. Læs evt. mere om medlemskab eller meld dig ind nu vha. en mail til klubben

Udover de viste artikler, kan du i bladet også se vidste du, fuglekassen, yderligere indlæg til "Mig og Michael", medlemsstatistik oma.

 

 

Til toppen af siden Tilbage til listen over klubblade