Fra Ekstra Bladet

Falch uden filter

Michael Falch: "Hjemveje". Gyldendal. 208 s. 225 kr.
BOG *****

Michael Falch: "Hjemveje - Live". 2CD. Kick Music.
CD ****

Af Michael Holbek Jensen

Det er et forunderligt projekt, rockeren og poeten Michael Falch er i færd med at realisere. Bind 2 af hans dagbogsnotater strækker sig fra juni 2001 til januar 2002 - samme periode, som han solo og med "De nye Rejsende" var lykkelig undervejs på landevejene.
Og lad mig straks sige: Han er ikke bange af sig.
For Falchen er uden filter. Han vover og vibrerer. Ærligt og selvironisk, indimellem ligefrem banalt og bøtte-almindeligt. Men ikke mindst er han super sulten efter at finde ud af, hvad der bevæger ham og giver ham farve i sjælen.
Det gør ham til noget af en H.C. Anderledes. Et særsyn i en branche, hvor døgnfluen er det vildeste dyr i Zoo. Hvor poppens eneste gangbare mønt er pigeband-spetting og hitlistenekrofili. Og hvor lysten til at blive til noget er erstattet af trangen til bare at blive berømt.

Sårbar særling
Med branchens briller fremstår han sikkert som en so-so sårbar særling. Set gennem menneskelig optik er han marven i en verden af blottet maveskind.
Vedkommende fortæller han om morens død, om misundelse på kollegers succes, forældrenes flyveture og fald, oprøret mod deres værdier, og om kærligheden til hustruen Linda. Og han garnerer med backstage-humor, tanker om fugle og fundamentalisme, ligesom der er ømme og lattervækkende snapsjots fra positionen som centerforward på Kalvehave Stadion.
"Hjemveje" er en slags status over veje og vildveje. Som storforbruger af mytomani og helligt hærg betaler han nu tvivlens og usikkerhedens pris. Hva' sku' det til for, al den rakken rundt? Det sku' det selvfølgelig, men hva' har det gjort ham til? "Hvem er jeg?" udbryder han pludselig og ved, at han må trække stikket ud for en tid for at finde ind til sig selv.
Og indtil den rejse ender, må vi varme os ved de levende flammer på live-CDen. Stærkest står de seneste sange, flankeret af nøgne udgaver af f.eks. holdbare klassikere som "De Vildeste Fugle" og "Ud Af Mørket". Og charmerende kuriøst ender vi op med Falch/Steffen Brandt-duetten "Nye Tider" fra Pumpehuset.
Nye tider. Okay så: Bare kom an, din sære fugl!

 

Til toppen af siden Tilbage til anmeldelser