Fra Politiken

En stækket Falch
Sangskriveren Michael Falch mellem vilde fugle

Michael Falch: De Vildeste Fugle. Producer: Michael Falch. medley MdLP 6330.

På SIN første solo-LP var Michael Falch ungdommelig, på Det Andet Land så ærgerrig, at han ofte skød over målet, mens han på De Vildeste Fugle lyder pålidelig, selvom pladen som helhed tegner et billede af en sangskriver, der stadig er i konflikt med sig selv.
Blot er han nu lige ved at have fundet det gyldne snit, der forener de to indbyrdes stridbare synsvinkler i Falch-kataloget, A-menneskets og B-filmens. De Vildeste Fugle spiser gerne af hånden. Falken er stækket, men den får et jaget blik, når den stryges med fjerene.
På den måde er Michael Falch kommet overens med sine modsætninger uden at sætte noget over styr eller på spil, og det er derfor meget forståeligt, at De Vildeste Fugle lyder som stormfuld og gedigen danskrock, hvor enhver frase straks tager sig ud som et fortrin. Det er et sjældent kneb, men næppe sjælden kunst.
For Michael Falch stykker stadig sine sange sammen af en samling klodser, der var gangbare, da Malurt gik i børnehave. Han griber en sætning, en talemåde eller et citat i luften og drejer råmaterialet til en af de Falch-sange, man kender på flugten: mudret som et slogan, støt som en isbryder og ligeså driftsikker og planmæssig som en postflyver.

DE ER i de bedte hænder hos den efterhånden faste Falch-flok - guitaristerne Christian Arendt og Nils Henriksen, tangentspilleren Pete Repete, trommeslageren Jacob Sæther, saxofonisten Bob Jackson plus bassisten Jens Rugsted - som lige præcis honorerer solistens krav om soliditet og sejhed, men så heller ikke mere. For udfordringerne ligger på et meget lille sted. Ganske vist er det sikkert utilsigtet, at sangen "Venter På Vind" får i hvert fald denne lytter til at tænke på Lars Muhls "The Young Go First", men et nummer som "Kinddans" ligger i både stemning og forløb alt, alt for tæt opad Bruce Springsteens "Sherry Darling".
Der er dømt rå-Stones i "De Unge Vilde", og "Piger Piger" er en rap og fræk rock'n roll-pastiche, mens ballade-fronten skridtes stadig mere sikkert og overbevisende af. "Nu Brænder Sommeren Af", titelsangen, "En Stille En" og "Det Bedste Jeg Har" er Michael Falch uden hverken mislyde eller overraskelser: Mere hjemlig hygge end mord i mørket, flere ben på jorden end fugle, der er fløjet. Ikke særlig vildt, men med et vækkeur, der er ladt og rede til at alarmere det lille hus på Punktogprikkevej, når en ny dagligdag truer.

 

Til toppen af siden Tilbage til anmeldelser