Fra Ung Nu

Og Falch'en fløj
Det var ikke en fyldt Aalborghal, der dannede rammen om Michael Falch's første koncert på hans Danmarks-turné - kun godt 1000 tilskuere - og det var synd.

Af Henrik og Charlotte

Det er underligt: Af én eller anden årsag er det dødsvært at trække folk ud af hullerne i Aalborg. Derfor var Aalborghallen kun godt 2/3 fyldt, da Michael Falch indledte sin Danmarks-turné torsdag 22. januar.
Men de, der kom, gik heldigvis ikke forgæves.
Han kan ligeså godt se det i øjnene, Michael Falch. Han er blevet et IDOL. Også han kan få pigerne til at hvine, hvilket skete flere gange under koncerten i Ålborg.
Men han har da også udstråling, når han i sine slidte jeans, sin ternede skjorte og sine gamle støvler, som han absolut ikke kan optræde uden, giver sig 146% på scenen. Samme gamle støvler var i øvrigt lige ved at blive kasseret for nylig. Ingen kunne reparere de støvler, der er som et kært barn for Michael Falch. Undtagen én.
En lille, godt gemt skomager i København kunne for ca. 100 kr. og "en stribe bajere" give Michael Falchs kæreste og vigtigste beklædningsgenstand nyt liv.

Koncerten
Men hvordan var den så, koncerten?
Michael Falch + bandet, der talte så fine musikere som Nils Henriksen på guitar, Jens Rugsted på bas, Jacob Sæther på trommer, Bob Jackson på sax (han er go') samt de to gamle Malurt'ere Pete Repete og Christian Arendt på henholdsvis keyboards og guitar, kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.
Men lyden!!!!!
Man kan klage fra nu af og til den anden torsdag i næste uge over Aalborghallens akustik. Lige lidt hjælper det. Og når den dårlige lyd så også bliver kombineret med, at teknikerne ikke rigtigt kunne finde ud af at gøre det bedre - ja, så er det trist. Det, jeg tænker på her, er guitarerne - især Christian Arendts. Den druknede fuldstændig og lød nærmest, som det ville lyde, hvis han stillede sig op og spillede i et tomt kælderrum - af beton. Ærrvdr!
Også Rugsteds bas druknede noget, men når man en sjælden gang kunne høre de to instrumenter tydeligt, overbevistes man om, at musikerne virkelig kunne deres kram.
Men bortset fra det, var der gang i drengene - og i publikum, der fra først til sidst udnyttede dansegulvet.
Man fik da også noget for sine penge. Når der ses bort fra lyden, var det en forrygende koncert med en meget veloplagt Michael Falch + et ligeså veloplagt band, der - trods tekniske begyndervanskeligheder med en mikrofon og et guitarstik - gav os tilskuere en hæsblæsende oplevelse. Ca. 1½ time uden andre pauser end de korte, der var mellem numrene, der spændte lige fra udpluk af Michael Falchs to solo-LP'er, et Lis Sørensen-nummer skrevet og sunget af Michael Falch ("Det Blå Hotel") - Lis var desværre ikke med - og over til gamle Malurt-travere som "Mød Mig i Mørket", "Tilbage Til Byen" og Ta'r Til Tokyo" m.fl.
Alt i alt var det en herlig oplevelse, da Falch'en fløj over Aalborghallens scene. Om det var fordi, han var bange for at falde, at han brugte en faldskærm som dekoration, skal jeg lade være usagt. Men han fik under alle omstændigheder ikke brug for den.
Michael Falch stod solidt plantet på scenen med et fast tag i publikum.
Fedt!

 

Til toppen af siden Tilbage til anmeldelser