Fra Berlingske Tidende

Da Michael kom tilbage i tumulten
Michael Falch har været med i mange år, men hans ny musik bliver mødt med en begejstring som næsten tager pusten fra ham.

Af Ebbe Rosander

En onsdag aften midt i firserne kunne man i Albertslund genopleve pop-begejstring og stjernedyrkelse som i tresserne.
Michael Falch er on the road igen, og onsdag gik det ud over små tusond mennesker i Albertslundhuset.
"Han er sgu fed, han er". Udbruddet fra en ung, begejstret herre, midt i anden afdeling. På det tidspunkt, hvor Michael havde samtlige tilstedeværende i sin hule hånd. Det havde været hårdt, men det lykkedes. Salen kogte, Michael svedte og sendte en venlig tanke til alle dem som led af akut eksamensfeber, og alle overgav sig.
Det har været en lang vej, og det har været svært at holde sammen på tropperne. Michael har samlet fine folk omkring sig - det betyder også at de er efterspurgte i andre sammenhænge. Det betød bl.a. at Lanni Moe var væk fra tre jobs, han var i Sverige med Dynamoe, og fejrede triumfer som opvarmning for Deep Purple, guitaristen Søren Wolff har haft aftaler med Kim Larsen og bassisten Niels Hauge må også melde pas til et par koncerter. Trommeslageren Jacob Sætjer og keyboardspilleren Pete Repete er indtil videre mødt op hver gang. For sidstnævnte bør denne turné klart betyde et endeligt gennembrud.
"Ja, det er en af de første aftener, hvor vi har spillet med det »rigtige« hold. Vi har efterhånden benyttet så mange, at når vi slutter turnéen, ville det komme til at ligne et dansk svar på »We Are The World«-holdet, hvis vi samlede dem allesammen".

Kontakt
Men den aften var alle glade. Publikum var både små og store, uden anden fællesnævner end interessen for Michael & Co.
"Det har været sjovt at opleve den udvikling. Med Malurt var publikum mere entydigt. I aften kunne man opleve de meget unge oppe foran scenen, og de er meget yngre end Malurts publikum. Samtidig sidder der en masse længere tilbage i salen som har oplevet Malurt fra starten for ti år siden. Og så håber jeg selvfølgelig også at der kommet nogle nye til".
Det er der sikkert. Publikum har vænnet sig til hans musik og er nysgerrige efter at høre den levende version. Den er heller ikke kedelig. Første afdeling var præget af endnu et afbud. Der var ny lydmand på, og selv om han er en af branchens bedste, tager det tid at føle sig hjemme på knapperne.
Det lykkedes til anden halvleg, og sejren var i hus. Michael Falch har en sjælden evne til at se ud på publikum på en måde, så alle tror det er ham eller hende han synger til. Der er øjeblikkelig kontakt, og han slipper den ikke.
Der var en hel del mere rock i musikken end pladen lader ane. Det er direkte angreb, det er meget højt, og meget intenst. Michael agerer og fortæller historier. Men selv under en ti minutter lang fortælling om et uheldigt diskoteksbesøg i nummeret "Os To Eller Hva'", mister han ikke grebet om tingene, eller publikums opmærksomhed. Her får han i øvrigt suveræn støtte af både Wolff og Repete.

Hyl og skrig
"Åååååh, Michael. Vil du ikke godt skrive din autograf her. Jeg har ventet i over en halv time".
"Michael, nu er det min tur. Kan jeg ikke få dit navn på det billede her?"
Der var tumultagtige scener udenfor omkædningsrummet efter koncerten, og Michael så alt andet end lykkelig ud ved tanken om hvad der ventede ham. Det mindede mere om Beatles-tiden end om en rock-koncert i Albertslund. De nye tider han synger om på pladen, syntes i hvert fald langt væk. De meget unge damer hylede og skreg, skubbede sig foran i rækken og ventede på MICHAEL. Han lavede interview "ude bagved", men det skulle jo overstås.
"Jeg har selvfølgelig ikke noget imod det, det er jo en del af det. Men nogle gange bliver det for meget - og vi skal jo også hjem på et tidspunkt. Jeg tror ikke jeg har oplevet det før - ikke i den grad. Forleden løb de efter bussen, hamrede på dørene og var helt vilde. Det virker lidt underligt, når man har været med så længe".
Uden tvivl har han skuffet nogle. men skrivekrampen havde meldt sig - nu ville han hjem. Men de møder garanteret op og forsøger igen næste gang han kommer til omegnen. Sikre på at denne gang er det deres "Ååååååh Michael", som bliver honoreret med et navnetræk.

 

Til toppen af siden Tilbage til anmeldelser